Klimaet fra ende til anden

01

Jordens åndedræt

Siden 1958 har forskere målt luftens indhold af CO₂ på vulkanen Mauna Loa på Hawaii, langt fra byer og fabrikker. Kurven er måske verdens vigtigste graf: fra 315,7 ppm (milliontedele) i 1958 til 427,3 ppm i gennemsnit i 2025. Før industrialiseringen lå den på omkring 280 ppm.

Kurven trækker vejret

Zoomer man ind, ser man en savtak. Det er planterne. Det meste af klodens land, og dermed de fleste planter, ligger på den nordlige halvkugle. Når de vokser om foråret og sommeren, trækker de CO₂ ud af luften, og kurven falder. Om efteråret og vinteren rådner blade og plantedele, og CO₂ kommer tilbage. Toppen falder typisk i maj, bunden i september–oktober. I 2025 var forskellen 6,1 ppm.

Men bemærk: hver ny top er højere end den forrige. Planterne trækker vejret, vi lægger mere til. I 2024 steg årsgennemsnittet 3,52 ppm, den største stigning i hele måleserien, og i 2025 2,74 ppm · egen beregning ud fra NOAA's månedstal.

02

Hvor kommer det fra, og hvor bliver det af?

I 2025 udledte menneskeheden omkring 42,2 milliarder ton CO₂: 38,1 fra kul, olie og gas (ny rekord) og 4,1 fra skovrydning og anden ændring af arealer. Det er omkring 5 ton for hvert menneske på Jorden egen beregning. Hvad sker der så med det?

Planter og jord på land har det seneste årti taget omkring en femtedel, havet omkring 29 %. Resten, cirka halvdelen, bliver i atmosfæren, og det er den, der får kurven ovenfor til at stige. Naturens hjælp er tilmed blevet svagere: klimaændringerne har gjort land- og havoptaget tilsammen næsten 20 % mindre, end det ellers ville have været.

03

Træerne og dig

Der står omkring 3 billioner træer på Jorden. Før mennesket begyndte at rydde skov, var der omkring 5,6 billioner. Hvert år fældes omkring 15 milliarder, og 5 milliarder plantes.

Planterne er det meste af alt liv: omkring 80 % af al kulstof i levende organismer sidder i planter, først og fremmest i træernes stammer og rødder. Mennesket selv udgør til sammenligning næsten ingenting. Fordelt på os alle svarer planternes kulstof til omkring 200 ton CO₂ pr. person.

Og en sidste sammenligning: omkring 2020 blev alt, hvad mennesker har bygget og produceret (beton, asfalt, metal, plastik), lige så tungt som alt levende på Jorden. Omkring år 1900 var det tre procent. I Danmark er målet at plante en milliard træer og rejse 250.000 hektar ny skov frem mod 2045.

04

Varmen

Mere CO₂ i luften holder mere varme tilbage. 2024 var det varmeste år, der er målt: 1,55 °C over niveauet før industrialiseringen, første gang et helt kalenderår lå over 1,5 °C. Verdens meteorologiske organisation, WMO, vurderer, at der er 86 % sandsynlighed for, at mindst ét af årene 2026–2030 bliver endnu varmere.

05

El Niño, lige nu

El Niño er en naturlig svingning: med nogle års mellemrum bliver det tropiske Stillehav usædvanlig varmt, og vejret ændrer sig over store dele af kloden. Den kobler direkte til kurven i kapitel 1:

1. 1Varmt Stillehav
2. 2Tørke og hede i troperne, især Amazonas
3. 3Planterne optager mindre CO₂
4. 4CO₂ i luften stiger hurtigere

Under El Niño i 2023/24 faldt landets optag med omkring 2,2 milliarder ton kulstof om året. Næsten det hele skete i troperne, halvdelen alene i Amazonas. Derfor rekordstigningen i 2024. Samme mønster sås ved de store El Niño'er i 1997/98 og 2015/16. Flere klimaforskere forventer, at den nuværende El Niño gør 2027 til det varmeste år nogensinde målt.

06

Din hverdag i CO₂

Store tal er svære at mærke. Så her er ét, der passer i en hverdag: en gennemsnitlig dansker står for omkring 30 kg CO₂e om dagen (egen beregning: 11 t ÷ 365). Nedenfor er det brugt som målestok: hvor meget af en dansk dag svarer et kilo af en vare til?

Og på farten, pr. 100 km pr. person

Gennemsnit for britiske forhold (DESNZ via Our World in Data); tog varierer meget med landets el. Se Klima-facts for detaljer.

Se hvilke butikker der gør det lettest →

07

Det bør du vide

1. CO₂ stiger stadig, og hurtigere. 2024 havde den største stigning, der nogensinde er målt.
2. Naturen tager halvdelen, men mindre end før. Land og hav opsuger omtrent halvdelen af vores udledning, og klimaændringerne svækker dem.
3. Træer kan ikke rydde op efter os. Al vegetation på land tager kun omkring 1 af hvert menneskes 5 ton tilbage.
4. Hvad du spiser, betyder mere end hvor det kommer fra. Undtagen når det er fløjet. Kød fra drøvtyggere er langt det tungeste i kurven.
5. Tog slår fly. Tog i stedet for indenrigsfly skærer omkring 86 % af rejsens udledning.
6. El Niño giver udsving, retningen er vores. Vinterens rekord-El Niño ændrer hastigheden, ikke årsagen.
7. Vaner slår gode forsætter. Små valg, der gentages hver uge, flytter mere end én stor beslutning, der aldrig bliver til noget.